Dine forberedelser

Du får naturligvis størst udbytte af en session, når du har haft lejlighed til at forberede dig psykisk og rent praktisk.

Formuler for dig selv, hvad du ønsker af behandlingen. Det kan måske være vanskeligt at ”sætte ord på”, men den tid du bruger på det er godt givet ud. Dine ønsker og forventninger vil hjælpe mig til at målrette sessionen.

Indstil dig på at være åben og afslappet. Det er naturligt at være lidt spændt eller nervøs inden sessionen, men jeg vil gøre mit til at det hurtigt går over.

Glæd dig til en stressfri stund, hvor du er i centrum. Det eneste du skal gøre er i virkeligheden bare at være til stede – så skal jeg nok guide dig..

Prøv at tilrettelægge din dag i tide, så du undgår at stresse afsted for ikke at komme for sent. Hvis du samtidigt kan undgå et for stramt program efter behandlingen vil det være godt. Mange sætter pris på at være sig selv for en stund og kunne fordøje indtrykkene.

Efter din behandling

Du kan opleve forskellige reaktioner efter en behandling. Disse beviser blot, at en proces er sat i gang. Det drejer sig typisk om:

  • Øget energiniveau
  • Bedre blodomløb (varmere hænder/fødder)
  • Træthed
  • Opblussen af symptomer
  • Nye tanker og kreative ideer
  • Flashbacks og erindringer
  • Fornemmelse af svimmelhed
  • Lugtende og mørk urin
  • Svedlugt
  • Urolig eller tung nattesøvn

Nogen oplever en høj ”ynk mig faktor” – det er en influenza lignende tilstand, der viser sig gennem en stor lyst til bare at sætte sig under et tæppe i sofaen, nyde musik og drikke en kop the.

Understøt behandlingen ved at drikke rigeligt med vand eller urte the. Det hjælper med til at alle de affaldsstoffer ud, som er blevet frigjort under behandlingen.

Registrer forandringerne

Læg mærke til, hvordan forandringerne viser sig – hvis du er behandlet for flyskræk, så læg mærke til hvordan den næste flyrejse er anerledes.

Når behandlingerne handler om f.eks selvværd eller ændring af tankemønstrer, så kan det være lidt sværere at registrere de konkrete forandringer i dagligdagen. Det er en rigtig god ide at skrive dagbog hvor du registrerer de små og store forandringer. Fordelen er i øvrigt at når du holder fokus på processen så holder du den også i live. Du giver energi til din egen udvikling.

Jeg fører ikke journal over de enkelte sessioner og derfor styrker det dit udviklingsforløb når du kan fortælle mig om effekten fra behandling til behandling.

Hypnohuset - Helsingørsgade 27D - 3400 Hillerød - Telefon: 20 91 49 00 - E-mail: sten@hypnohuset.dk