Erfaring med ex kærester

Sørens ex kærester

På 2½ time fandt Søren mønstret for, hvorfor han altid falder for ”de forkerte”.

Søren er en ung mand i midten af 30’erne og kom kort tid efter, at han og kæresten havde slået op. Han mente nok, at det var det bedste der kunne ske, men … han kunne ikke rigtigt sætte ord på, hvad det lille ”men” indeholdt. Han mente, at det nok var noget med tilknytning eller bånd, der ikke sådan lige kunne brydes.

Nu var det ikke sådan at Søren var kommet for at få hjælp til at overvinde kæreste sorger. Han havde lagt mærke til at der tilsyneladende var et mønster i, hvilke kvinder han tiltræk eller blev tiltrukket af. Det mønster ville han gerne op til overfladen.

Sørens tidligere forhold havde stort set altid det samme tema. På et tidspunkt i forløbet begyndte partneren altid at dominere i en sådan grad, at han næsten følte sig kvalt. Det handlede om beslutninger om dagligdagens store og små gøremål, om kritik, der kom uanset hvor meget han anstrengte sig, om ikke at kunne gøre tilpas og meget mere. Tydeligvis blev Søren drænet for al energi i sine forhold og det var også det, der skete i det seneste.

Jeg valgte at bruge den terapiform, der kaldes regression til tidligere liv. Hvis der var et mønster, så skulle det nok findes der. I trance guidede jeg Søren tilbage til det tidligere liv, hvor det mønster blev skabt. Og det gav et overraskende resultat.

Søren oplevede sig selv som tjener i 1600 tallet – en dronnings tjener og elsker. Han oplevede det som et meget kærlighedsløst forhold, som han på ingen måde kunne slippe ud af. Hendes temperament gjorde det ikke usandsynligt, at det ville være med livet som indsats, hvis han forsøgte at gøre oprør.

Vi gik endnu længere tilbage og kom frem til 1400 tallet. Der fandt Søren en endnu tidligere situation, hvor han var forelsket i herremandens smukke datter. Han var søn af en bonde. Det var et umuligt forhold, hvor de unge mennesker måtte stjæle sig til at kunne dele deres kærlighed. Han lovede hende evig troskab. Hun blev gift med en fra sin egen stand. Han lod sig ansætte som tjener i hendes husstand for blot at kunne se hende eller være i nærheden af hende.

Jo, ganske rigtigt, så var det den samme kvinde, der optrådte i alle situationerne – netop hende, som han netop havde afsluttet et forhold med i dette liv. Når han ikke var sammen med hende, så opsøgte han forhold, som indeholdt den samme rollefordeling.

Udfordringen var, at Søren havde givet et løfte med vidtrækkende følger og karmiske konsekvenser. Han havde jo lovet hende EVIG TROSKAB. I liv efter liv havde de så forsat nøjagtigt det samme mønster.

Søren blev guidet til at ophæve den karmiske aftale eller binding, hvilket gav en synlig lettelse – selv om han var i dyb trance.

Søren historie er bestemt ikke ualmindelig. Jeg møder mange klienter, som føler sig fanget i besværlige forhold eller ikke kan forstå, hvorfor de altid falder for den forkerte. Det ualmindelige i historien kunne dog være, at der her er tale om en mand.

Når en karmisk forpligtelse eller begrænsning bliver opløst giver det et mærkbart resultat – og det endda ofte meget hurtigt. Klienterne føler sig frigjort og mærker hvordan en knugende byrde løftes fra deres skuldre.

Det er ikke så afgørende om man tror på tidligere liv eller ej – det er bevisligt en meget effektiv og stærk terapi, som kan frigøre megen livsenergi. Vi behøver jo heller ikke tro på elektricitet for at tænde for lyskontakten.

Navnet på personen er opdigtet

Tilbage til Praktiske erfaringer

Hypnohuset - Helsingørsgade 27D - 3400 Hillerød - Telefon: 20 91 49 00 - E-mail: sten@hypnohuset.dk