Rygestop - Helt ærligt

Der er et vigtigt fællestræk for alle de, som endeligt er blevet røgfrie efter et samarbejde med mig. Nøgleordet er motivation.

Som nævnt mange gange, så kan det bevidste sind og logikken sagtens overbevises om, at det vil være en god ide at blive røgfri. Udfordringen er at få det ubevidste sind til at acceptere beslutningen og der skal der oftest en del gode argumenter på bordet.

Når nøgleordet for succes er motivation, så betyder det at også det ubevidste sind skal være villigt vil acceptere beslutningen.

Motivationen handler også om viljen til selv at tage ansvar for sit rygestop. Der er enkelte, som forventer en mirakelkur som gør dem totalt fri for ansvar i den proces, der følger efter. Uanset, hvad reklamerne og behandlere kan forsøge at bilde dig ind, så kræver det en indsats at blive røgfri. Som tidligere storryger kender jeg processen og har dyb respekt for den indsats, der skal gøres.

Motivation kan skabes, abstinenser kan afhjælpes og under hypnose hos mig, får du nogle gode værktøjer til rådighed. Men, du skal altså selv gøre indsatsen.

Mærk din motivation

Det er klart, at der vil være ”modstand på”, hvis motivationen ikke er helt i orden. Det bevidste og det ubevidste sind vil kæmpe og temperamentet kan komme lidt i kog. Det ubevidste vil forsøge at finde alle undskyldninger for ikke at gennemføre rygestoppet.

Med lidt ironi bliver jeg nødt til at beskrive nogle af de oplevelser jeg har haft med rygere, som ikke var motiveret, når det kom til stykket:

  • De valgte at købe et gavekort med stor rabat – det legaliserede, at de havde gjort noget for at blive røgfrie, men ikke investeret for meget.
  • De ventede så vente måneder inden de ville bestille tid.
  • De blev utilfredse med, at der var ventetid da de endelig var klar til at booke en tid.
  • De blev utilfredse med, at der ikke var ledige tider efter arbejdstid.
  • De blev utilfredse med, at behandlingen ikke kunne finde sted lige om hjørnet – men at de skulle rejse for at komme til det.
  • Endeligt var der så de, der kom til sessionen fordi de havde fået et gavekort juleaften og det forventedes af dem at bruge det.

Sagt på dansk, så er motivationen ikke i orden, hvis man ikke kan tage et par timer fri og bevæge sig lidt ud over bygrænsen.

Rygestop og fertilitetsbehandling

Det ubevidste sind har en utrolig indflydelse på vores adfærd – det viser dette eksempel: En kvinde kom fordi hun var i fertilitets behandling og derfor godt vidste, at hun burde holde op med at ryge. Hun havde haft én ufrivillig abort og frygtede nu, at det samme ville ske. Det burde være en stærk motivation.

Hun fortalte om en beslutning hun havde taget for mange år siden, nemlig at; ”Når jeg bliver gravid, så stopper jeg med at ryge.” Hvad hun troede var en stærk motivation, viste sig at virke stik modsat. Det ubevidste sind kunne nemlig tænkes at argumentere, at når hun ikke har lyst til at stoppe med at ryge så skal hun ikke være gravid.

Der er nogle mødre som genoptager rygning efter fødslen, for de faktisk lavede en aftale med det ubevidste sind om kun at være røgfri så længe de var gravide.

Nogen lykkes med én behandling

Hvis du ryger omkring 5 cigaretter om dagen og i øvrigt har en fornuftig levevis, så kan du sandsynligvis nøjes med en enkelt behandling. Den sunde levevis handler om f.eks at drikke vand og i øvrigt spise fornuftigt.

Det kan være, at du i en periode har røget mere end 5 om dagen, men det afgørende er om du så har evnet at trappe ned.

Ryger du 15 – 20 cigaretter om dagen og har gjort det i mange år, så skal du nok regne med mere end en behandling. Du har sandsynligvis prøvet flere rygestop før, men er gang på gang faldet i.

Dit rygestop er et vigtigt projekt med dig selv som den vigtigste ressource. Alle kneb gælder for at nå målet om at stoppe for altid. I hypnose hos mig arbejder vi meget med din motivation og med at overbevise dit ubevidste sind. Det kan du forstærke ved f.eks at læse "Endelig ikkeryger" af Allan Carr.

Du kan få hjælp til at klare abstinenser gennem f.eks akupunktur, zoneterapi eller massage. Bliver det for meget kan du anvende plastre eller tyggegummi – det er nemmere at fjern en uvane med tyggegummi end at gøre dig røgfri.

Konklusion

Et rygestop er den største gave du kan give dig selv. Med dit bevidste sind kender du allerede alle gevinsterne i form af bedre helbred, bedre økonomi, øget selvværd og meget andet. Mange fortæller, at en meget stor gevinst er, at de ikke længere skal føle sig som ”udstødte” i vores ellers meget røgfrie kultur.

Efter at du i mange år har identificeret dig som ryger så skal der overbevisende argumenter til det ubevidste sind om, at du nu vil ”skifte identitet” ved at ville være røgfri.

Min erfaring er, at et vellykket ”rygestop projekt” indeholder mindst 3 hypnosesessioner med fokus på motivationen, bryde vanerne og blive røgfri. Herudover vil du få anbefalinger til andre aktiviteter, som undervejs kan forstærke og støtte din indsats.

Rygestop – helt ærligt, det er den bedste gave du kan give dig selv. Måske har du prøvet mange gange før, men så håber jeg, at denne artikel kan være med til at give dig en forklaring på, hvorfor det ikke lykkedes og give dig troen på, at det kan lykkes.

Læs mere om mit rygestop program under ydelser.

Tilbage til Praktiske erfaringer

Hypnohuset - Helsingørsgade 27D - 3400 Hillerød - Telefon: 20 91 49 00 - E-mail: sten@hypnohuset.dk