Flyskræk

Jeg har siden jeg var helt lille været panisk angst for at flyve, og de få gange jeg har været nødt til det, har det været på beroligende medicin og med fingrene godt boret ind i armlænene under hele flyveturen. Jeg har af samme grund måtte sige nej til mange rejser og taget bussen et par dage før, alle veninderne fløj til den samme destination.

Nu stod jeg så for at skulle ud og rejse rigtig langt for første gang og det var en oplevelse jeg ikke havde lyst til at gå glip af. Derfor var jeg villig til at prøve alt for, at komme min angst for at flyve til livs. Så da jeg så din annonce tænkte jeg at det var et forsøg værd, nu hvor ikke en gang psykologer har kunne hjælpe mig af med angsten.

Jeg var derfor virkelig spændt på mit møde med dig og samtidig også en del skeptisk, om det der ”hypnose” nu overhovedet kunne virke på mig. Men du fik mig til at slappe af lige fra jeg trådte ind af døren, og da selve hypnosen startede kunne jeg mærke at jeg slet ikke kunne kæmpe imod den trance du hurtigt fik mig i. Den føltes som om jeg lå og skvulpede rundt i vand, og alle mine sanser var lige pludselig blevet enormt skærpet.

Synes det var helt utroligt at du kunne få mig til at se tilbage til min barndom og på den måde ”reparere” mig selv og min angst. Den ro der strømmede igennem mig da det skete var helt utrolig og jeg havde det som om jeg svævede i en sky af lykke og afslappethed. Med samme ro fik du mig videre i hypnosen, og jeg skulle nu billede for billede, forestille mig hele den forekommende flyveoplevelse – ankomst til lufthavnen, check ind, boarding, lette, selve flyveturen og til sidst landingen. Selv om intet af det var virkeligt, føltes det sådan og jeg var stolt da jeg ”landede” igen og havde slappet af under hele oplevelsen.

Da sessionen var færdig gik jeg derfra med et stort smil men stadig meget spændt på om jeg nu kunne fremkalde den afslappede følelse, som du havde fået frem i mig under hypnosen.

Nu har jeg så endelig været ude og flyve og vil bare fortælle dig at mit valg om at få hypnose til at behandle min flyskræk – er et af de bedste valg jeg nogensinde har truffet.

Flyveturen gik fantastisk og jeg havde præcis samme dejlige følelse da vi fløj, som den jeg fik under hypnosen. Havde aldrig nogensinde troet at jeg ville kunne flyve uden at være dybt påvirket af beroligende medicin. Jeg prøvede også for første gang nogensinde at kigge ud af vinduet mens vi fløj og det var lige så smukt som under hypnosen. Blev faktisk så rørt over hele situationen at jeg fældede nogle tårer.

Nu kan jeg endelig komme ud og opleve hele verden!

Hypnohuset - Helsingørsgade 27D - 3400 Hillerød - Telefon: 20 91 49 00 - E-mail: sten@hypnohuset.dk